Hop til hovedindholdet

Blixen Klub Gentofte - Torsdag

Udflugt til FN-byen


Dato og tid

Torsdag d. 6. februar 2025 kl. 09:45 til 14:45

Tilmeldingsfrist

Tirsdag d. 28. januar 2025 kl. 12:00

Sted

FN Byen i Nordhavn, Marmorvej 51, 2100 København Ø FN Byen i Nordhavn
Marmorvej 51
2100 København Ø

Udflugt til FN-byen


Udflugt til FN-byen

 
Vær opmærksom på den meget korte tilmeldingsfrist ... tirsdag 28. januar kl.12:00.
Det er ikke muligt at tilmelde sig herefter
 
Det er vigtigt, at du læser hele beskrivelsen her:
 

Rundvisning i FN Byen i Nordhavn – husk billedlegitimation

Vi mødes senest kl. 9:45 ved indgangen.

FN Byen i København, som åbnede i 2013, er den sjettestørste FN by i den vestlige verden med dens 2000 ansatte.

Vi har fået lov at høre om UNFPA (FN's Befolkningsfond) , der arbejder i mere end 150 lande for at sikre en verden, hvor enhver graviditet er ønsket, enhver fødsel er sikker, og hvor alle unge har mulighed for at udleve deres fulde potentiale.

Arrangementet er på engelsk og afsluttes med en rundvisning i FN byen, som er en arkitektonisk spændende bygning, og er bygget efter bæredygtige principper.

Der er sikkerhedsindtjekning svarende til i lufthavnen, men man må gerne medbringe vandflasker. Husk billedlegitimation – pas eller kørekort.

Besøget varer ca. 1,5 time, og  koster kr. 30,-.

Adresse: Marmorvej 51, 2100 København Ø  (10 min. gang fra Nordhavn Station).

Transport: Vi anbefaler, at man tager S-toget til Nordhavn Station, og benytter den sydlige udgang. Herefter går man et kort stykke ad Østbanegade, drejer til venstre ad tunnelen under skinnerne for at komme op på Kalkbrænderihavnsgade. Ved lyskrydset går man lige over til Marmorvej og fortsætter ligeud til enden af vejen, hvor FN Byen ligger.

Der findes også en parkeringskælder på Marmorvej, hvor man mod betaling kan parkere sin bil.

Frokost kl. 12:00

Herefter går vi hen til restaurant SILO CPH (den gamle DLG Silo) – en spadseretur på ca. 1,2 km, hvor vi tager op i 62 meters højde for at spise frokost.

Adresse: Helsinkigade 29, 17. etage, 2150 Nordhavn

Der forefindes et parkeringshus skråt overfor.

MENU  -  "Vælg tilvalg" "Frokost" "Vælg fra listen"

Vi kan vælge ét stykke smørrebrød af følgende tre valgmuligheder:

1.  Sprødstegt rødspættefilet med håndpillede rejer og dildmayonnaise

2.  Røget laks med rygeost og fennikel

3.  Hønsesalat med sprød bacon og svampe

Efterfølgende får vi kaffe/the med ét stykke petit four

Der vil være karafler med vand til fri afbenyttelse på bordene.

Husk gerne, hvad I hver især har bestilt.

Hvis man har lyst til en øl eller et glas vin, kan dette tilkøbes for egen regning.

Pris: Kr. 220,-

Der er særskilt tilmelding til rundvisning og frokost.

Programarrangør: Kirsten Mågård og Kirsten Chidekel

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Samlet antal tilmeldte: 60

Kontaktinformation til arrangør

Blixen Klub Gentofte - Torsdag
Tlf: +45 xxxxxxxx
gentofte.torsdag@blixenklub.dk

Kontaktinformation til arrangør

Blixen Klub Gentofte - Torsdag
Tlf: +45 xxxxxxxx
gentofte.torsdag@blixenklub.dk